Vangedes historie er alt lige fra de gamle fund fra jernalderen og til det, der skete i går. Vangede Avis har siden dec. 1994 været med til at afdække en masse af Vangedes historie og i 2005 blev det samlet i en bog. Siden har vi samlet endnu mere - især mange personlige beretninger. Ved flere lejligheder har vi haft fornøjelsen af at lave nogle lokalhistoriske arrangementer - det vil vi nu gøre igen.
-
Vi vil vise billeder og fortælle om det gamle Vangede, der vil være noget både fra 30'erne og helt op til årtusindskiftet og vi indbyder netop til, at vi skal snakke - for der må gerne være en masse kommentarer og jeres egne fortællinger.
Vi vil have gamle kort og billeder med, og du må meget gerne kigge i gemmerne og se, om du ikke skulle have nogle billeder, der viser noget af Vangede, og som der så nok er flere der gerne vil se.
Det er Vangedes Venners Lokalhistoriskegruppe, som sammen med Vangede Avis står for arrangementet, og kan du lide at arbejde med historie er du velkommen til at være med i gruppen.
-
• Der er brug for nogen, der er gode til at indskrive tekst fra gamle skrifter
• Der er brug for nogen, der vil skanne billeder, artikler mv.
• Der er brug for nogen, der kan holde styr på arkivet af billeder og tekster
• Der er brug for nogen, der vil interviewe medborger og skrive deres beretninger


Café Caféen, Vangede Bygade 45, fredag d. 16. marts 2018, kl. 18.00
Fællesspisning
Menu: Mørbradgryde, kr. 80,-
Bestil plads i Café Caféen

Café Caféen, Vangede Bygade 45, tirsd. d. 13. marts 2018, kl. 19.00.
Vangedes Venner indbyder til en aften med Grønlandsk musik og sang.
Sangkoret fra børnehjemmet i Uummannaq optræder med traditionelle inuitiske numre samt strubesang og trommedans.
Arrangementet er gratis. Man kan købe bogen 'Grønland for 100 år siden' samt postkort og dermed støtte børnehjemmet.
Man kan også bidrage til Gentofte Kommunes UNICEF-indsamlingen.


Vivi Mindedal fik et mesterskud i kassen, da bunden røg af tønden og dagens første kattekonge blev fundet.
Tøndeslagning i Vangede Bygade,

Klik og se fotos:


Klik og se en vlog fra dagen på YouTube:


Det er med meget stor sorg, at vi har modtaget besked om at Bendt Knudsen døde mandag aften den 8. januar.
-
Bendt har gennem mange år bidraget med artikler og oplysninger til Vangede Avis. Bendt blev gennem årene til en meget personlig ven af os, og vi har nydt mange timer sammen både i hans lejlighed på Nybrovej og når han traskede helt ned til os på kontoret - de sidste år med sin rollator. Der er også rigtig mange Vangedeborger, der har nydt at få en hyggelig og tit sjov snak med Bendt på hans daglige ture rundt i Vangede.
-
Bendt nød at kunne komme rundt med sin rollator og tog også mange ture rundt i Nymosen. Når vi spurgte om han nu havde sin telefon med, hvis han nu fik brug for hjælp, så svarede Bendt det behøvede han ikke, for skulle han falde om i Vangede var der altid en Vangedeborger der var parat til at hjælpe.
-
Bendt var en af de rigtige Vangededrenge født i 1930 og opvokset med lossepladsen, batterifabrikken, grusgraven og dermed været med i en periode hvor Vangede virkelig har forandret sig. Bendt, hvis far var kirketjener ved den gamle kirke, er født i det gamle stråtækket hus på Vangede Bygade, som idag huser Charlotteklubben. Vi mødte tit Bendt når han sad oppe på toppen af bakken, kiggede ned på huset og tænkte tilbage til sine drengeår.
-
For nogle år siden havde vi nogle udflugter til det gamle vandtårn på Ræveskovvej, og da vi fortale Bendt om det, glødede det i hans øjne, mens han sagde, at det ville han gerne opleve, men hvordan skulle han klare det med rollatoren. Men det gik med lidt fælles hjælp og sikke skøn tur vi havde.
-
Bendt blev vildt overrasket over, at han derfra kunne se hele hans dejlige Vangede og vi andre fik en masse fortællinger om det han kunne genkende. Bendt var et rigtig godt leksikon, som vi tit har brugt og han var altid villig til at hjælpe. Her i november, da vi var igang med Vangede Avis' vinterudgave, havde vi igen noget vi lige skulle spørge Bendt om, så vi ringede, men desværre kunne hans datter fortælle at Bendt var indlagt og at han havde det rigtigt skidt.
-
Så vi har tænkt meget på Bendt og famlien her henover julen og ventede og håbede at de ville ringe og fortælle at Bendt kunne få besøg, det gik desværre anderledes da Anette ringede tirdag og fortalte om Bendts død.

Bendt har jævnlig sagt, at han syntes det var sørgeligt, at han efterhånden havde mistet mange af sine venner og bekendte i Vangede og han synes, at det var hårdt at gå til de mange begravelser.
-
Nu er det så vores tur til at følge Bendt på vej og det sker ved bisættelse i Vangede Kirke fredag den 19. januar kl. 12.30.
-
Foto: Bendt som vi husker ham

Med venlig hilsen
Vangede Avis


Foreningens generalforsamling 2017 blev en af de mere muntre af slagsen og viste samtidig samlet fodslag mellem venner.
Fredag d. 26. april 2017 kl. 19.00 i Café Caféen
Uformel referat fra generalforsamling 2017
Se fotos fra generalforsamlingen 2017

Flere artikler

Til toppen